søndag den 18. november 2007

Fra Colaba til Khangchendzonga



Khangchendzonga, verdens 3. hoejeste bjerg troner udenfor vinduet af vores Internet/te/frokost/hvilerestaurant. Himlen er blaa og vejret svalende koelig i forhold til lavlandets fugtigvarme byluft. Egentligt foeles det som tidsspild at sidde indendoere bag en skaerm, naar verden venter udenfor, men paa den anden side er der bare saa meget vi gerne vil dele med jer (jeg skal nok forsoege at begraense mig, saa I ikke bliver traette inden I er naaet halvvejs igennem :)

Foerst og fremmest, Indien har taget mig med storm. Fuldstaendigt! Allerede paa den foerste tur fra lufthavnen gennem Mumbais gader i de sene nattetimer blev jeg forelsket. Turen foregik i den mest nuttede, gamle taxa med duer og hindiskrift malet paa bagruden og en neonblinkende Ganeshfigur i forruden (...jeg kunne fortsaette beskrivelsen 10 linjer endnu...), og vi sad der som konge og dronning paa de perfekt slidte saeder med vinduerne rullet ned, overvaeldet af den lune natteluft og bombardementet af lyde og dufte - klump i halsen, jeg var bare saa glad ved tanken om 8,5 mdr til at opleve den 'nye' verden sammen med Jonas Indienbedaarer.

Og siden da, er Indien bare gaaet mig endnu mere i blodet, skudt rimeligt brutalt ind i aarerne paa mig - som Jonas sagde det paa et tidspunkt, saa behoever vi paa ingen maader opsoege oplevelserne og indtrykkene; de skal NOK komme til os. Med 100 km i timen! Fx vores Bollywoodeventyr, invitationerne til folks hjem (som vi indtil videre har afslaaet bortset fra et enkelt rendezvous paa en eksklusiv klub med en mand, som var overdrevent interesseret i danskens sexvaner og vores liberale film (Jonas har lovet at sende ham Idioterne, hvis den kommer paa tilbud i TP (hahaha)!!!), eller markedsbesoegene (og mit foerste sarikoeb, hurra!), menneskemoederne paa togturene eller den indiske mad.

Ej, og saa bliver jeg noedt til at give lidt detaljer om vores foerste filmerfaringer - de var simpelthen SAA komiske - efter at have set en dansk dokumentar om Bollywoodgenren havde jeg forestillet mig noget med kaempestore, gennemfoerte kulisser, farverige, smukt udsmykkede kostumer og et overvaeldende antal dansere i vilde koreografier... men okay, der maatte jeg nok liiige lave et par modifikationer inde i mit hoved for at faa det til at passe med den virkelighed, vi moedte. Sammen med 4 andre rejsende fra Australien og Tyskland skulle vi vaere statister i en B-serie kaldt Lakaj (blev sendt 20:30 i gaar pa Sahara Channel - maaske I saa den?! :), som skulle forestille at foregaa i 'Amerika' med springvand farvet roedt af spotlys og pinligt kustige plastiktraestammer. Udover os 6 vesterlaendinge var der to indere med, en mand (paa motorcykel) og en kvinde (i alt for kort, gennemsigtig hvid nederdel). De snakkede for det meste hindi, men engang imellem kom der en indisk engelsk saetning (i sig selv en fantastisk oplevelse) a la "You are a liar, I hate liars!". Vores rolle bestod i at gaa frem og tilbage parvis forbi parret der skaendtes. Indimellem naar de rabte hoejt maatte vi gerne 'reagere', som vores vildt soede instruktoer sagde. Tre scener, som i filmens tid foregik paa forskellige tidspunkter, skulle vi igennem, og eftersom vi kun havde 1 saet toej med hver, lavede de nogle geniale variationer i form af partnerskifte (naa ja, smart finte, saa opdager seerne nok ikke, at det er de seks samme mennesker, der er i Amerika hele tiden! Hihihi!) Alt i alt en fed oplevelse med gratis tour gennem Bombai, dejligt aftensmaaltid og en flok superhyggelige mennesker - og saa blev vi oven i koebet loennede som aegte professionelle med 500 rp. (ca. 60 kr.)

Og nu har vi saa forladt Colaba, turistkvarteret i Mumbai, byens hektiske tempo og forurenede luft til fordel for endnu et Shangri La. Very loveable!

Hele vejen herop til Darjeeling lignede Jonas en lalleglad Lykkefrans i ansigtet, sad med saadan et saligt smil og sagde efter hvert haarnaalesving "Dyrk lige de store blade paa traeerne der....!", "Dyrk lige den gamle mand der!", "Dyrk lige..." Stoerre begejstring skal man lede laenge efter :) Jeg vil gaa ud og begejstres med ham i dette nu!

Mange kaerlige tanker fra os begge!

PS: TAK TAK TAK for kaerlige tanker og mails!
PPS: Nyd Forbrydelsen for mig i aften... suk (men hurra for DR-online)!
PPPS: Det er helt med vilje vi ikke kommenterer valget....................................................lort!

Ingen kommentarer: