Holy Sea Cow !

Vi har det godt. Det behoever jeg vist ikke skrive laengere... men I skal endelig gaa ind og tjekke vores billeder. Jeg laegger en masse billeder ind i dag igen, saa der baade er nye sjove Goa-billeder, lyksalige billeder fra Neil Island paa Andamanerne og nogle halvdaarlige dykkerbilleder som vi skulle have taget med blitz. Anyway, it's all GOOD!

OG nu skal I hoere om vores (og isaer min) helt store oplevelse paa Neil Island... Vi var ude at snorkle paa vores tredjedag paa oeen, og vi havde hoert, at der var et naermest eksplosivt dyreliv under vandet, saa vi var paa udkig efter "noget sejt", en skilpadde eller blaeksprutte eller noget.

-Foerst skal lige siges, at jeg har vaeret temmelig (forfaerdeligt) bange for halvdybt vand. Jeg har aldrig snorklet paa mere end tre-fire meter, og jeg tror satme det skyldes Doedens Gab, som jeg muligvis har set lidt for tidligt i mit liv... hjemme ved min genbo i Esbjerg, eller hvadvedjeg... Men oehm, saa jeg var bange, og turde ikke gaa ud hvor de stoerre dyr var. Men saa moedte vi denneher spanske dreng, Herman, paa min alder, som dyrkede fridykning (saadan noget med at holde vejret i absurd lang tid i pissedybt vand, I har sikkert hoert om faenomenet), og han laerte mig en aften nogle aandedraetsteknikker, samt laerte mig at trykudligne i oerene (hvilket ikke var videre svaert), og dagen efter ville han tage med os ud at snorkle, saa jeg maaske ville foele mig tryg nok til at proeve noget mere dybde.

Den nat faldt jeg i soevn til tankerne om kaptajn Nemo og den kaempeblaeksprutte, der angreb Nautilus i En verdensomsejling under havet. Jeg ved ogsaa at man har fundet strandede kaskelothvaler med ekstremt store sugekopmaerker paa kroppen. Gamle mareridtsvenner besoegte mig... Tigerhajen, hammerhead og ikke mindst den Store Hvide. Spaekhuggerens rigtige navn er vistnok Orca, og DEN film vil jeg SLET ikke taenke paa. Aaargh...

Saa vi laa der, naeste morgen, og snorklede med Herman (hvorfor taenker jeg hele tiden paa "Herman med elefanten"? hold kaeft det var en god boernebog, det var), og han tog os langsomt med ud paa dybere og dybere vand til vi var paa 8-10 meter. Der laa vi og floed, da han foerst spottede en kaempestor muraene (over en meter stak den ud fra et hul i korallerne), som bare laa og saa ond ud. Foej, et klamt dyr... Derpaa saa vi en stor stime bumperhead parrotfish, som var temmeligt fucking store (halvanden meter, da stoerste), og de svoemmede ogsaa lige under os. Paa dette tidspunkt begyndte jeg at huske min gamle dybvandsfobi og var virkelig ved at skide i bukserne af frygt for, hvornaar Spielberg ville sende the Great Whitie paa jagt efter os.

MEN som i saa mange andre situationer paa oeen fik jeg bidt min raedsel i mig, og taenkte paa at den der spaekhugger Orca i virkeligheden er en flink fyr ifoelge Wikipedia... Heldigvis begyndte Sidsel at fryse, og hun spurgte om ikke vi skulle svoemme tilbage til stranden.

Da vi vendte om og svoemmede tilbage, tog Herman nogle gode, lange ture under vandet og viste os hvad han kunne... Ret imponerende, hvordan han let som ingenting smuttede ned paa 8 meter og blev dernede ret laenge. Paa et tidspunkt, da han var paa vej op fra bunden foran os, vinkede han til os, og vi vinkede igen... "Hej Hermaan!"... saa kom der bobler ud af hans mund, og jeg tror han proevede at raabe under vandet. Hans oejne var vidt aabne, og jeg var lige ved at tro, at han ikke kunne faa vejret... (hmm, taenkte jeg virkelig SAA meget?) Naa, men saa lagde jeg maerke til, at han ikke kiggede paa os, men paa noget BAG VED OS! Og da jeg vendte mig om, kunne jeg se, kun 3 meter vaek, en kaempe motherfucker af en soeko, der bare svaevede stille i vandet med et lille, veltilfreds smil paa munden. To en halv meter, vil jeg tro, og ikke helt saa tyk, som jeg havde troet den ville vaere, men temmelig goddanm stor. Vi fandt senere ud af at det var en teenager af slagsen. Paa mange maader mindede den om en stor delfin med en lidt for stort hovede. Den stod foerst stille et kort oejeblik, men besluttede sig saa for at svoemme forbi os. Meget langsom i dens bevaegelser, men med en utrolig lethed kunne den glide forbi os i et tempo vi ikke selv kunne foelge med til. Herman havde imidlertid finner paa foedderne, og han spurtede afsted efter dyret ud paa dybere, moerkere vand, og efter faa sekunder var de begge ude af syne.

Sidsel og jeg havde naermest holdt vejret under hele forloebet, selvom vi havde snorkel paa og det hele, og vi stak hovederne op over vandet og tog et par meget dybe gisp efter vejret. Saa smaekkede vi hinanden den mest velklingende high-five nogensinde, grinede lidt for os selv og svoemmede saa ind mod land med bobler i maven, uden at efterlade andet end et par glade bandeord, der blev haengende i luften resten af dagen.

SAADAN!!! Efter faa minutter dukkede Herman op igen... han havde ikke kunnet foelge med soekoen, da den satte farten op men havde maaske fulgt den i et par minutter. Ogsaa han var fuldstaendig hoej af begejstring. Vi fejrede med en stor portion frugtsalat i landsbyen. Saa stort et vildt dyr har jeg aldrig vaeret taet paa, og da slet ikke i et saa uvant element som havet, og da slet ikke uden en form for guide eller uden forberedelse. Holy shit... !

Ja, saa allerede DER havde vi faktisk faaet al den oplevelse vi kunne droemme om. Vi aftalte da, at vi ikke kunne bede om mere fra Andamanerne, og at oeerne maa have forbarmet sig over os paa eenelleranden maade. Der var en haandfuld andre turister som havde set samme soeko, men de var allesammen erfarne snorklere, som brugte lang tid ude paa vandet hver dag. Vi... ja, vi var nok bare roevhamrende heldige. Der var mange, som laa og lurede efter dyret flere gange om dagen i flere uger, men som aldrig saa den... The poor suckers!

So there you go!

Over and out, nu skal vi skynde os, for der er film i biffen!

Jonas

Ps. Tjek lige de mange nye billeder :o)