Brune og udhvilede vendte vi i gaar 'hjem' til Satipuram.
Okay, det var maaske en noget lang ferie at tage sig efter kun en maaned paa hospitalet, men det var tiltraengt, og vi foeler virkelig vi har hoestet den soedeste frugt af vores pludselige beslutning. Nu, hvor vi er geninstalleret i Satipuram (vores landsby naer hospitalet), er hverdagen straks en realitet. Vi ankom kl. 18 i gaar - i dag stod vi paent op klokken 7, lavede chai i vores sparsomme koekken og hoppede paa landbussen til hospitalet, hvor vi arbejdede hele formiddagen og har mailet hele eftermiddagen.
Hvilken fryd det er at sidde foran tastaturet igen. Vi har grinet og graedt, savnet og svinet, beskrevet og redigeret hele dagen vaek i selskab med Facebook, Gmail, Hotmail, Blogspot og de andre gamle kendinge. En lille maaned naesten uden internet, det kan maerkes.
Det har vaeret en fantastisk ferie, men mere om den en anden gang. Vi haaber I alle har det godt, og vi laegger selvfoelgelig billeder ud snart. Giv endelig lyd derhjemmefra - selvom ferien har vaeret god, saa sidder vi begge to med taarer i oejnene og savner jer paa den gode gammeldags hjemveagtige maade. Snoeft...
Mysli og kolibrier,
Jonas
Ps. Esben - Jeg ville oenske vi havde haft endnu mere tid. Tak for nogle gode uger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar